For nylig mødte jeg to ledernetværk til en snak om, hvorfor og hvordan man kan arbejde med personlig branding.
Personlig branding handler om at opbygge tillid til dig, din faglighed og ekspertise. At positionere dig selv på en måde, der skaber værdi for din målgruppe og gør dig kendt for det, du ønsker at være kendt for og som.
Personlig branding er relevant uanset om, du er topleder, selvstændig, mellemleder eller almindelig ansat. Når du skal arbejde med dit personlige brand, er det en god idé, at gøre dig nogle overvejelser, så du sikrer, at der er rød tråd i dit arbejde.
Formålet med dit personlige brand: Vil du positionere dig som ekspert, måske thought leader? Vil du bidrage til en bestemt agenda, gøre dig selv (og måske din virksomhed) attraktiv for potentielle nye samarbejdspartnere, kunder eller medarbejdere? Eller handler det måske din personlige udvikling og vækst?
Definer dit brand: Beskriv hvad du vil være kendt for og hvordan du vil opfattes. Hvad gør dig unik – dine faglige og personlige kompetencer, den værdi du skaber for din målgruppe. Formuler det til dine hovedbudskaber.
Identificer din målgrupper: Hvem er de, hvad kan du hjælp dem med og find ud af hvordan du når dem.
Tone of voice: Overvej hvordan du vil opfattes gennem dit sprog – er det fx formel og seriøs eller mere med humor.
Visuel identitet: Hvad er dit visuelle udtryk, din billedstil, farver og toner.
Med dine overvejelser på plads, er du klar til at opdatere og strømline dine sociale medier og evt. hjemmeside. Sørg for at de har et professionelt udtryk, der afspejler, hvad der gør dig unik, dine kompetencer, styrker og den værdi du skaber.
Så er du klar til, at være endnu mere aktiv – like del og kommenter på relevante opslag i dit news feed. Del dit eget indhold, der afspejler din faglige ekspertise og skaber værdi for dine målgrupper. Vær inspirerende relevant og regelmæssigt til stede.
Personlig branding er selvfølgelig ikke kun online. Det handler i høj grad også om, hvordan du møder dine medarbejdere, ledere, kollegaer, ja hele dit netværk, og hvordan du sætter din viden og kompetence i spil. Invester tid i at arbejde med dit netværk og dyrk dine relationer. Vær autentisk og personlig (ikke privat) og del dine erfaringer, det skaber tillid.